Kender du kravene til fakturaer i B2B-handel med udlandet?

Også dem om moms?

Der er en del formelle krav til indholdet af salgsfakturaer, når en virksomhed sælger til en virksomhed i udlandet. Det er også tilfældet med købsfakturaer. Vi oplever en del tilfælde, hvor der er tvivl.

Hvilke fakturakrav gælder når din virksomhed sælger til virksomheder i andre EU-lande?

Der er en række almindelige oplysninger, der skal fremgå af en faktura (køb- og salgsfakturaer): En faktura skal indeholde oplysninger om fx sælger (firmanavn mm) og køber, hvad der er solgt (arten, ydelsen / produktet og mængde), beløb samlet, leveringsdato og betalingsfrist. Dertil kommer fakturadato og fakturanummer. Bemærk, at der er flere krav ift. elektroniske fakturaer.

Derudover skal købers momsnummer fremgå. I skal sørge for at nummeret er verificeret og at I har verifikationen.

Momssats eller momsbeløb må ikke stå på fakturaen.

Når fakturaen dækker salg af varer, skal det af fakturaen fremgå, at salget er omfattet af reglerne for EU-handel. For eksempel som ”zero-rated” salg. Når det er salg af ydelser, skal der på fakturaen stå, at salget omfattes af reglerne om ”reverse charge”.

Hvilke fakturakrav gælder, når du sælger til virksomheder i lande udenfor EU?

Også her skal der være oplysninger om sælger og køber, det leverede, arten, ydelsen eller produktet, omfanget mm, jf. ovenfor om almindelige oplysninger.

Når din virksomhed sælger til en virksomhed udenfor EU, må momssats eller momsbeløb ikke stå på fakturaen.

Der er ikke krav om, at fakturaen indeholder købers momsnummer og angiver ”reverse charge” eller ”zero rated”.

Når der sælges ydelser, skal du som sælger sikre, at køberen er en virksomhed og at du/I kan vise dokumentation for det.

Ønsker din virksomhed momsfrihed, skal I som sælger dokumentere, at varen har forladt Danmark. Er der tale om salg af varer bør det stå på fakturaen, at varerne er sendt fra Danmark til virksomheden i det pågældende land. Momsfriheden er betinget af, at det kan dokumenteres, at varerne har forladt Danmark.

Hvilke fakturakrav gælder, når din virksomhed køber fra virksomheder i andre EU-lande (købsfaktura)?

Her gælder de samme krav som til salgsfakturaer. Den virksomhed som køber, skal oplyse sit danske momsnummer til den virksomhed som sælger.

Hvis en udenlandsk virksomheder sender fakturaer til en dansk virksomheder uden moms og uden at oplyse om, at salget enten er ”zero ratet” (varer) eller ”reverse charge” (ydelser), så skal den danske virksomhed være klar over, at det ikke fritager dem for at beregne dansk (udgående) moms af købet.

Hvilke krav til fakturaer er der, når en virksomhed køber i lande udenfor EU?

Også her skal de almindelige betingelser være opfyldt, jf. ovenfor. Er der tale om køb af ydelser, skal sælger principielt angive ”reverse charge” på fakturaen

Vi ser tit, at købsfakturaer er mangelfulde, når danske virksomheder køber i tredjelande.

Som ved køb fra virksomheder i andre EU-lande gælder, at mangler ift. hvad fakturaen skal oplyse, ikke fritager købervirksomheden for at beregne dansk moms af købet.

Denne artikel er ikke en dækkende gennemgang. Men indeholder vigtige opmærksomhedspunkter. Man skal være opmærksom på, at der kan være specifikke regler på bestemte områder i de enkelte lande.

Kontakt os for spørgsmål om jeres fakturaer.

Ved du om den ny momspraksis for undervisning og uddannelse påvirker dig?

Skattestyrelsen har i august 2025 offentliggjort 4 styresignaler, der væsentligt ændrer momspraksis for store dele af uddannelsessektoren. Læs om momspligt eller momsfritagelse her:

Momsfritagelse på uddannelse og undervisning?

Fremrettet er stort set kun være det ordinære uddannelsessystem som vil være omfattet af momsfritagelsen i momslovens §13, stk. 1, nr. 3.

Grunden til det er, at momsfritagelsen på nogle uddannelser bygger på et krav om, at der skal være tale om brede og varierede uddannelser. Det er uddannelser, som sætter eleven i stand til at specialisere sig indenfor forskellige dele af undervisningssystemet.

Skoler og uddannelsesinstitutioner som har den slags uddannelser, er fx folkeskoler, gymnasier, erhvervsfaglige uddannelser og universiteter. Og friskoler, privatskoler, efterskoler og højskoler.

Skolerne m.fl. kun er fritaget for moms for deres udbud af brede uddannelsesforløb. Det er fx masteruddannelser, diplomuddannelser, HF mv. Udbyder skolerne også specialiseret undervisning, vil skolerne blive omfattet af momspligt for den specialiserede undervisning.

Hvilken undervisning bliver momspligtig med den ny praksis?

Aftenskoler, daghøjskoler og folkeuniversiteter kan opretholde deres momsfritagelse i et vist omfang. Men generelt vil enhver form for specialiseret undervisning/enkeltfagsundervisning, blive omfattet af momspligt. Den særlige praksis med momsfritagelse for undervisning i ”legemsøvelser” ophæves.

Samlet betyder det at fx følgende former for undervisning bliver omfattet af momspligt per 1. januar 2025:

- Fitnesscentrenes holdtræning og personlige træning

- Danseskoler

- Private virksomheders udbud af fx yogaundervisning, afvikling af retreats og lignende

- Køreskoleundervisning og undervisning til pilot

- Afvikling af kunstkurser, keramikkurser og andre former for kreative kurser

- Sprogkurser og kurser i sang mv.. Se dog nedenfor om moms på faglig undervisning.

- Kurser i drama, teater mv.

Momspligt indføres også for enhver form for enkeltfagsundervisning. For eksempel højskolers familiekurser og på selvstændig erhvervsdrivende, som underviser i enkeltfag på en skole eller anden uddannelsesinstitution, uanset om skolen/institutionen er fritaget for moms eller ej.

Ovenstående er kun eksempler på forløb, der bliver omfattet af momspligt. Når praksisændringen træder i kraft, vil der med sikkerhed komme flere forløb til. Og der vil komme flere bud på, hvor skillelinjen mellem brede uddannelser og specialiserede undervisning går.

Skatteministeren planlægger at fremsætte et lovforslag, som betyder at kurser, herunder fx holdtræning i et fitnesscenter eller anden form for ”fritidsundervisning” gøres momsfrit, hvis deltageren er er under 29 år. Og at indføres et skattemæssigt ”motionsfradrag” for deltagere, som er 30 år eller mere. Lovforslaget er pt. ikke fremsat. Så det præcise omfang kendes pt. ikke.

Faglig undervisning om hvad og til hvem? Skal der moms på?

Som udgangspunkt vil momspraksis for faglig undervisning blive opretholdt. Kurser, der har et erhvervsmæssigt sigte for deltageren, kan fortsat udbydes uden moms. Altså hvis kurset er rettet mod privatpersoner. Men faglig undervisning er fortsat momspligtig, hvis den er rettet mod virksomheder, institutioner m.fl.

Ændringerne i praksis består i at det ikke efter 1. januar 2026 gør en forskel om kurserne også kan have en vis privat interesse for deltageren.

En del sprogskoler forventes at kunne anvende momsfritagelse, når de udbyder sprogkurser, hvis deltagerne er privatpersoner og har en erhvervsmæssig interesse i at deltage på kurset.

Aftenskoler, daghøjskoler og folkeuniversiteter

Aftenskoler m.fl. som udbyder kurser/undervisning, som er berettiget til tilskud efter folkeoplysningsloven, vil fortsat vil være fritaget for moms for sådanne kurser. Grunden til det er, at de kurser ikke anses for undervisning, men for kulturelle aktiviteter efter momslovens § 13.

Aftenskoler m.fl. vil blive omfattet af momspligt for deres øvrige udbud af kurser mv.

Private virksomheder, som udbyder kurser mv., kan ikke anvende den særlige momsfritagelse. De vil blive omfattet af momspligt på al undervisning.

Bliver du / din virksomhed eller uddannelsesinstitution påvirket?

Det er vigtigt, at private virksomheder, skoler og uddannelsesinstitutioner som bliver eller kan blive omfattet af ændringer i momspraksis, hurtigst muligt søger viden eller bistand til at vurdere konsekvenserne af den ændrede momspraksis. Det er også vigtigt at vurdere om den ny praksis er klar nok, eller om der for nogle kurser og uddannelsesforløb skal indhentes bindende forhåndssvar.

Momsregistrering, afmeldelse af lønsumsafgift mv. bør sættes korrekt op i god tid før årsskiftet.

Derudover skal det besluttes om momsen helt eller delvist kan viderefaktureres til deltagerne. Og man kan oplyse om deltagerne er berettiget til at fradrage momsen.

Omsætter du for under kr. 50.000?

Og sælger du til udlandet?

Fra nytår blev det enklere for helt små virksomheder at finde ud, af hvornår de skal lægge moms på deres regninger. Og samtidig blev det nemmere for dem at sælge til private i udlandet.

Fra den 1. januar 2025 trådte nye regler i kraft. Reglerne betyder, at små virksomheder (i Danmark virksomheder med en årlig omsætning under 50.000 kr.), kan anvende de bagatelgrænser, som gælder i de øvrige EU-lande. Det kan kombineres med brug af OSS-reglerne.

I Danmark har grænsen for momsregistrering længe (siden 2002) ligget ved en omsætning på 50.000 kr. Når du når den omsætning, skal der moms på dine regninger. Og hvis det fra start står klart, at din virksomhed vil komme over de 50.000 kr. i omsætning, så skal din virksomhed momsregistreres fra dag ét.

Men hvordan ved du om de 50.000 kr. er nået?

Hidtil har du skullet se på de forrige 12 måneders omsætning. Men fra 1. januar 2025 er reglen ændret, så målingen nu skal ske per kalenderår (den nulstilles hver nytårsaften). Så handler du på regning uden moms, skal du tjekke din år-til-dato omsætning for at se om du er ved at nå grænsen på 50.000 kr.

Salg til private i udlandet?

Salg til privatpersoner i andre lande er blevet en overkommelig opgave, ikke mindst takket være OSS-reglerne. Men der er også udfordringer, hvilket har medført et stigende antal sager om efterbetaling af moms eller om ”flytning” af moms til udlandet. Typisk fordi man har overset pligten til at betale lokal moms.

Kunstnermoms

Der gælder en særlig registreringsgrænse på 350.000 kr., som kan anvendes af kunstnere, som sælger egne værker. Grænsen blev hævet med virkning fra 1. januar 2025. Grænsen giver mulighed for at sælge egne værker uden moms op til et årligt salg på 350.000 kr. Hvis grænsen overskrides, vil det typisk betyde, at de særlige regler om kunstnermoms, hvor salget kun pålægges 5% moms, skal anvendes.

Kender du særreglerne for salg til private i udlandet?

Har du styr på, hvornår du skal afregne udenlandsk moms enten via ”One Stop Shop” eller fjernregistrering af salg?

Når din virksomhed sælger varer og/eller ydelser til privatpersoner med bopæl i udlandet, gælder en række særregler om moms, som du skal være opmærksom på.

Hvis salget sker til en kunde med bopæl i et EU-land, er det dit ansvar at momsen bliver indbetalt til myndighederne i det land, hvor kunden har sin bopæl og med den momssats, som gælder i det pågældende land. Det betyder, at du enten (1) skal være momsregistreret i det pågældende land (fjernsalgsregistrering), så momsen afregnes direkte til myndighederne, eller at du (2) anvender de særlige One Stop Shop-regler (OSS-ordningen), så momsen angives og indbetales via de danske skattemyndigheder.

Hvis dit samlede salg til private kunder i de øvrige EU-lande, er under 10.000 Euro årligt, kan du undgå at anvende de særlige regler. Og i stedet opkræve og indbetale dansk moms af dine salg.

Erfaringen viser, at en del virksomheder kommer for sent i gang med at afregne udenlandsk moms i stedet for dansk moms. Det kan skyldes en misforståelse vedrørende grænsen på 10.000 Euro. Det kan også skyldes at en del virksomheder slet ikke er opmærksomme på de særlige regler.

Den mest enkle metode, hvis dine kunder fordeler sig over flere EU-lande, er OSS-ordningen. Ordningen forudsætter en særlig registrering hos Skattestyrelsen. I forbindelse med registreringen og den efterfølgende indrapportering, er der mange ting som du skal have styr på og der skal træffes nogle valg:

-          De fleste andre EU-lande har flere forskellige momssatser. Såkaldt differentieret moms. Det er vigtigt, at du anvender de korrekte momssatser.

-          Skal dine kunder betale samme pris uanset at momssatserne i EU varierer en del, eller skal prisen afspejle momssatsen i kundens land?

-          Din bogføringen skal sættes op, så den kan håndtere de forskellige momssatser.

-          Indberetningspligterne skal overholdes. Det gælder både den særlige OSS-angivelse og oplysninger i den almindelige momsangivelse.

-          Du skal kunne dokumentere dine kunders bopæl. Det er særlig vigtigt, hvis der er tale om salg af tjenesteydelser.

-          Hvis du sælger varer med punktafgifter, fx vin og spiritus, gælder særlige regler og betingelser.

Hvis du også har salg til privatpersoner i lande udenfor EU, vil der i mange lande være en forpligtelse til at blive momsregistreret og afregne lokal moms. Det gælder fx Norge og Storbritannien.

Der er et stigende antal sager om efterbetaling af moms eller ”flytning” af moms til udlandet fordi man havde overset pligten til at betale lokal moms. Det er derfor vigtigt at orientere sig i reglerne. Kontakt os, hvis du har brug for hjælp.

Fordelagtige momsregler ved handel med brugte varer

Handel med brugte fysiske varer

Momsloven har regler om handel med brugte varer, der er fordelagtige, hvis du køber brugte genstande fra privatpersoner med det formål at videresælge genstandene til privatpersoner.

Ordningen betyder, at der kun afregnes moms af avancen ved videresalget. Men det er også en ordning, som stiller store krav til dokumentation og processer. Og du skal træffe nogle vigtige valg.

Inden du tager ordningen i brug, skal du vælge om der skal ske en momsberegning for hver enkelt genstand (den individuelle metode) eller om momsberegningen skal foretages samlet for en momsperiode (samlemetoden). Efter en ændring af momsloven kan samlemetoden anvendes på stort set alle brugthandler. Det er ofte fordelagtigt.

Det er også vigtigt, at du holder ordningen adskilt fra øvrige aktiviteter og at du kun bruger den ved handel med fysiske genstande. Ordningen kan ikke anvendes for handler med ydelser og/eller virtuelle genstande.

Derudover er der nogle vigtige overvejelser i forbindelse med køb og salg af genstande.

Køb

Ikke alle former for køb kan indgå i ordningen. Som hovedregel skal der være tale om køb fra privatpersoner i enten Danmark eller et andet EU-land. Hvis der købes fra forhandlere, kan ordningen i visse men ikke alle tilfælde bruges. Der er også særlige retningslinjer, hvis du køber genstande fra lande udenfor EU.

Du skal kunne dokumentere dine køb, herunder værdien af købene og hvem, du har købt fra. Det gælder også, hvis du har købt genstande privat, men vil sælge dem igennem virksomheden. Hvis sælger ikke laver et salgsbilag, er det vigtigt, at du har en skabelon, som du anvender til at dokumentere handlen, og som indeholder de nødvendige oplysninger. Reglerne er de samme, hvis der købes via nettet.

Salg

Brugtmomsordningen er frivillig. Hvis du sælger brugte genstande til enten virksomheder eller til kunder udenfor EU (eksportsalg), kan du vælge i stedet at bruge de almindelige momsregler. Det er vigtigt, at du får taget stilling til dette, så bogføringen kan håndtere det.

Derudover er der krav til det salgsbilag, som udstedes til kunden og til de oplysninger, som skal fremgå af bilaget. Der skal fx være en tydelig henvisning til at brugtmomsreglerne er anvendt. Det er aldrig tilstrækkeligt, at du blot sender kunden en betalingskvittering.

Forsigtighed

Ordningen for handel med brugte varer er gunstig, fordi alternativet er betaling af fuld moms af salg. Vel at bemærke uden at fuld moms modsvares af et momsfradrag.

Men i Nomia ser vi desværre flere eksempler på, at virksomheder bliver mødt med betydelige momskrav fra Skattestyrelsen. Det skyldes, at ordningen er anvendt forkert eller fordi man ikke har været opmærksom på de mange formelle krav.

Derfor kan der være god økonomi i at ofre den nødvendige tid og forsigtighed på at sikre, at spillereglerne følges fra start til slut.

Digital bogføring personligt ejede virksomheder

Digital bogføring træder i kraft for personligt ejede virksomheder den 1. januar 2026.

Fra den 1. januar 2026 bliver personligt ejede virksomheder omfattet af reglerne om at bogføre digitalt. Derefter skal en personligt ejet virksomhed bogføre i et digitalt bogføringssystem og opbevare købs- og salgsbilag digitalt.

Kravet om digital bogføring gælder, når virksomhedens nettoomsætning overstiger 300.000 kroner om året i to indkomstår i træk.

Ligesom nu kan du vælge, om du vil bogføre selv eller få en erhvervsservicevirksomhed til at gøre det.

Kontakt os for at høre nærmere om valg af system og om, hvordan den digitale bogføring kan indrettes, så den passer godt til din virksomhed.

Læs mere om digitalt bogholderi her

Hvornår gælder kravet for din virksomhed?

Eksisterende virksomheder skal opgøre nettoomsætningen i de to indkomstår, der ligger umiddelbart forud for den 1. januar 2026. Hvis din virksomheds nettoomsætning i begge indkomstår – 2024 og 2025 – er over 300.000 kroner, så skal din virksomhed bogføre i et digitalt system fra den 1. januar 2026.

Har din personligt ejede virksomhed et regnskabsår, der starter efter den 1. januar 2026, så gælder pligten til digital bogføring først fra starten af det nye regnskabsår. Det skyldes, at de nye regler om digital bogføring først træder i kraft for regnskaber, der starter 1. januar 2026 eller senere.

Hvis din virksomhed ikke har afsluttet to indkomstår som ny virksomhed, gælder kravet om digital bogføring tidligst fra / med starten af din virksomheds tredje indkomstår.